Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Stjernen logo
Mobil menu

Sprogvurdering

Sprogvurdering og sprogstimulering i praksis

Der er tale om en sammenhængende styrket indsats vedrørende børns sproglige udvikling. Udover de pædagogiske læreplanstemaer om sprog, skal der iværksættes sprogstimulerende aktiviteter for børn med særlige behov, herunder flersprogede børn. Sprogvurderingen fungerer således som et redskab, der er med til at sætte fokus på barnets sproglige udvikling og bidrager til at kvalificere den pædagogiske indsats med børns sprog, så den i højere grad afspejler det enkelt barns forudsætninger, kompetencer og behov.

Sprogvurderingsredskabet giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner:

Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer.

Sprogvurderingsmaterialet indplacerer børnene i 3 grupper, kaldet udviklingszoner, på basis af det enkelte barns sproglige niveau. 

  • Særlig indsats: Talepædagog/koordinator kan være behjælpelig med råd og vejledning til hjem/institution (vurderes om der skal indstilling til PPR). 
  • Fokuseret indsats: Talepædagog/koordinator kan være behjælpelig med råd og vejledning til hjem og institution
  • Generel indsats: Hvor institutionen i det pædagogiske arbejde, med blandt andet udgangspunkt i læreplansteamet ”sprog”, igangsætter generel sprogstimulerende indsats for alle børn.

Sprogvurderingens score viser, om der skal arbejdes specielt med specifikke områder.

Sprogvurderingsmaterialet består af:

  • Et skema, forældrene skal udfylde.
  • Et registreringsskema, institutionen skal udfylde.
  • En resultatrapport.
  • En bilagsrapport.
  • Et pædagogisk handleark.

Formålet med Sprogvurderingen:

Sprogvurderingen skal kortlægge det enkelte barns sproglige niveau, for at se om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig. Om nødvendigt give en tidlig støtte til de børn, der har brug for det. Sprogvurderingen skal herudover bidrage til, at daginstitutionerne generelt kan øge fokus på børnenes sprogudvikling.

Hvem varetager opgaven?

Vi har her i Børnehuset Stjernen valgt at, alle børn bliver sprogvurderet når de er 3 år. Det giver os et rigtig godt billede af barnets sprogforståelse, udvikling og opmærksomhedspunkter. Forældrene får altid besked inden en sprogvurdering foretages. Det er en sprogansvarlig i børnehaven der foretager sprogvurderingen, og besvarer spørgsmålene omkring barnets kommunikative strategier udfyldes i samarbejde med en pædagog fra barnets stue.

Hvad skal I som forældre?

I Sprogvurderingsmaterialet er der et skema, I som forældre skal udfylde om jeres barns ordforråd. I oplever jeres barn i forskellige hverdagssituationer og har derfor en viden om jeres barns sproglige kompetencer. Sammen kan vi bidrage til at udvide hinandens forståelse af barnet og dets sproglige udvikling.

Personalet orienterer jer om resultatet af sprogvurderingen og vejleder jer i, hvad personale og forældre fælles og hver for sig kan gøre for at forbedre og videreudvikle barnets sprog. Hvis et barn har brug for støtte til sprogudviklingen, er det institutionen, der skal tilrettelægge sproglige pædagogiske aktiviteter, hvor barnet sammen med andre børn, evt. i mindre grupper, får en ekstra sproglig stimulation