I børnehuset Stjernen ser vi både måltidet som et fysisk/omsorgsmæssigt behov og som et pædagogisk læringsmiljø med fokus på udvikling, dannelse og madglæde.
Til måltidet sidder børnene på faste pladser med en fast voksen inde på stuen. Placeringen er lavet ud fra pædagogiske overvejelser om sociale relationer, sproglig udvikling osv. Der er fokus på at give barnet mod på at smage nye ting men også muligheden for ro og fordybelse til måltidet. Maddannelse betyder at børnene lærer at spise sig mætte og opnår erfaring med at spise forskellige typer af mad, og at de på sigt udvikler sunde spisevaner og madmod.
Selve måltidet består af sund og varieret kost. Nogle retter går igen såsom rugbrød, pasta osv. men løbende introduceres nye retter og smage. Vi taler med børnene om råvarer, smage osv. Der dyrkes grønsager og krydderurter på både stuerne og legepladsen, for at give børnene masser af sanseoplevelser, og så de kan følge med i processen af at dyrke noget.
Til måltiderne skiftes børnene til at dække bord. De øser selv mad og vand op, og vi øver at sende maden videre og hjælpe hinanden under maden. Selvhjulpenhed og indflydelse giver børnene større selvtillid og en følelse af at være en vigtig deltager i et socialt og kulturelt fællesskab.
De voksne spiser med til måltidet og går foran som rollemodeller, når der skal smages nye ting. Den voksne har ansvaret for, at måltidet bliver et hyggeligt og afslappet læringsrum, hvor dialogen både handler om maden men også om andre ting, såsom hvad man har lavet i weekenden. Vi er meget bevidste om vores rolle og lægger egne erfaringer og kulturer til side. F. eks kan et barn have lyst til tre slags pålæg på sit brød. Vi accepterer børnenes præferencer og eksperimenteren og forsøger generelt at motivere i stedet for at bestemme.
Barnets rolle:
Før frokost, er det vigtigt at barnet lærer at vaske hænder. Det i sig selv er en masse delelementer hvor barnet skal tænde vandet, komme sæbe på, skumme sæben over alt på hænderne, skylde hænderne igen, slukke for vandet, finde et papirhåndklæde, tørre hænderne grundigt af og smide papiret ud i en skraldespand.
Børnene sidder i små grupper og spiser med en voksen. Hvis de kan, kravler de selv på stolen, drejer maven ind imod bordet og viser at de er klar til at deltage. Et af børnene kan f.eks. hente maden med en voksen. Når maden kommer ind på stuen kan barnet øve sig i, at stå frem og fortælle hvad de andre børn skal have at spise den dag. De lidt større børn øser, som udgangspunkt selv op på deres tallerkener, og øver sig på, at skubbe skålen videre til sine venner. Måltidet vækker sanserne og børnene ser, dufter, rører og smager på maden. Alle børn får mulighed for at spise med bestik eller at undersøge dets form, vægt og anvendelighed. Hvad kan en ske, hvad vej skal den vende og hvad sker der. Hvis man smider den på gulvet. Børnene øver sig mange gange på at hælde vand i koppen, smøre smør på brødet og skære en fiskefrikadelle over f.eks. (Børneknivene er ikke skarpe og dermed ikke farlige for børnene.
Udover at spise, er måltidet forbundet med mange forskellige kompetencer, som børnene hele tiden skal forholde sig til. F.eks. at udsætte sit eget behov, når manden er varm eller at det ikke er blevet deres tur endnu. For nogle børn er det utrolig svært at vente og de kan være trætte eller sultne, så selv det at vente på, at et andet barn øser op, kan være svært at rumme. Andre børn vil måske kun spise pålæg eller brød og føler at det er et stort krav når de bliver opfordret til at smage andre ting.
Måltidet må gerne være forbundet med noget rart. Det skal være overskueligt, der skal være mulighed for deltagelse og barnet skal føle sig tryg og vide at den voksne er der for at støtte op om deres udvikling.
Pædagogens rolle:
I børnehuset Stjernen praktiserer vi et pædagogisk måltid. Det vil sige, at de voksne sidder sammen med børnene og spiser det samme mad som dem. De voksne er f.eks. ved siden af børnene, bag ved børnene og hele tiden opmærksom på, hvornår barnet har brug for støtte og vejledning. Hvis barnet ikke helt mestrer at øse op eller at spise selv, hjælper den voksne, ved at guide barnet og opfordrer til at prøve selv. Den voksne kan starte en samtale, f.eks omkring hvad de spiser eller hvor de har været henne om formiddagen. Nogle børn svarer med enkelt ord og andre kan formulere hele sætning. Hvis et barn f.eks har øvet sig på en kompetence igennem længere tid, kan pædagogen påtage sig jubel-rollen og vise tydeligt, at barnet virkelig klare opgaven flot. Den voksne danner sig et overblik over, om alle børnene får nok at spise, om de øver sig på at smage nye ting og om alle har fået det de har brug for. Det at spise, kræver at man sidder i længere tid og koncentrerer sig om en bunden opgave. Nogle børn har brug for, at man stryger dem ned at ryggen, hvilke kan afhjælpe unødig uro hos barnet i spisesituationen. Andre børn har brug for at sidde tæt på en voksen, hvis de f.eks. auditivt skal kunne høre tydeligt, hvordan man udtaler ord som drejer sig omkring måltidet. Stemningen omkring måltiden er essentielt for, om børnene vil deltage, være en del af fællesskabet og bliver motiveret for at prøve alt det de bliver præsenteret for.