Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Stjernen logo
Mobil menu

Garderobe

Garderobesituationen som læringsrum

 

I vuggestuen arbejder vi kontinuerligt med garderoben som læringsrum.

Her har vi fokus på selvhjulpenhed, personlig udvikling, social udvikling og kommunikation og sprog.

Vi deler børnene op i grupper af fire børn og en voksen, for at skabe optimale betingelser for nærvær og udvikling.

Den voksne møder børnene med en anerkendende tilgang, og opfordrer børnene til selv at tage initaitiver til, at prøve at tage tøj af og på.

Den voksne er bevist om sit stemmeleje, kropsssprog og mimik i tilgangen til børnene, så at barnet føler sig set og hørt og derved føler sig tryg i relationen. Derved får barnet mod på at udfordre sig selv, ved at tage initiativer til at tage tøj af og på.

Den voksne er endvidere bevist om hvordan han/hun kommunikerer, når der skal guides og støttes i relationen til barnet.

Der bliver talt langsomt og i et roligt toneleje, og der gives tid til at barnet kan respondere.

Den voksne guider barnet og gentager sine sætninger flere gange, for at sikre sig at barnet forstår hvad der bliver sagt. Der er også en stor bevidsthed ved at benytte det verbale sprog, mimik, og kropssprog, så barnet har de optimale betingelser for forståelse.

Under denne aktivitet blive barnet præsenteret for så mange ord som muligt, for at tilbyde barnet et varieret og rigt sprogmiljø.

Den voksne gentager ord og sætninger igen og igen, da børnene lærer bedst ved gentagelser.

Gennem denne aktivitet har vi altid fokus på zonen for nærmeste udvikling. Vi guider og støtter ,barnet på det niveau barnet er på. Vi udfordrer barnet til at udvikle sig, men presser aldrig barnet ud over dets formåen.

I garderobesituationen har vi også fokus på den sociale udvikling mellem børnene.

Et eksempel på dette, kan være at vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden med at tage tøj af og på.

”Anna er du sød og hjælpe Noah med at tage støvlen af?” han synes det er rigtig svært.

”Tak Anna det var sødt af dig, sikke en god ven du er”.

 

Det gode ved et læringsrum som dette, er at en rutinesituation som garderobesituationen bliver gentaget for børnene igen og igen ofte flere gange dagligt, hvilket giver børnene rigtig gode muligheder for udvikling, da børn lærer bedst i et miljø med mulighed for repetition af samme aktivitet.

 

I børnehaven arbejder vi dagligt med garderoben som læringsrum.

Vi har fokus på selvhjulpenhed, personlig og social udvikling, grov- og finmotorik, samt sproget.

Børnene går i garderoben i små grupper af max 3-4 børn og en voksen. De børn, som har brug for mere plads og ro til at tage tøj på, kommer først ud. På denne måde er der tid til at støtte børnene i deres intiativer og guide dem med påklædningen.

Den voksne i garderoben har fokus på en anerkendende og rolig tilgang til at støtte børnene med øje for deres initiativer.

Eks. når et barn har fået taget skoene omvendt på. Her anerkender vi barnets forsøg og guider til at bytte dem op. ”Super flot, du fik skoene på. Kan du se det ligner bananfødder? Prøv at bytte dem om. Sådan!”

Vi arbejder med ´zone for nærmeste udvikling` for øje. Vi stiller børnene opgaver, som de har mulighed for at opfylde, da succesoplevelserne er med til at motivere og give dem selvværd. Vi udfordrer også børnenes selvhjulpenhed og tro på egne evner, med opmærksomhed på at tilpasse krav og forventninger efter det enkelte barns udvikling og formåen.

Vi prøver at skabe et læringsrum med mulighed for at fordybe sig. Vi øver med tøjet, har dialog om vejret og hvilket tøj, der passer til eksempelvis regnvejr. Vi sætter ord på børnenes handlinger og initiativer, samt benævner hvad vi selv gør. Vi opfordrer børnene til først at prøve selv, og ellers bede om hjælp.

Eks. ”Du kæmper med skoene. Du prøver så flot. Hvis det driller, vil jeg gerne hjælpe dig.”

Kommunikationen foregår med rolig stemme og positive anvisninger. Vi viser med kropssprog, stemmeleje og tale, at vi er der til at hjælpe og skaber nærvær og tryghed, så børnene tør udfordre dem selv.

Vi har fokus på børnenes sproglige udvikling og ved at sætte ord på initiativer og handling, udvider vi børnenes ordforråd og sproglige forståelse.

Imens de første børn er i garderoben, prøver vi at gøre aktiviteterne på stuen rolige og hyggelige. Derved skabes der ro til den efterfølgende garderobesituation.