Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Stjernen logo
Mobil menu

Samling

Samling i Børnehaven

Samlingen er den aktivitet, der rammer bredest i forhold til de udvidede læreplanstemaer. Udgangspunktet er en vokseninitieret aktivitet, hvor der er rig mulighed for at udrulle et koncentreret læringsforløb. Ved samlingen kan der arbejdes understøttende, udfordrende og deltagende. Dette kan gøres ved at tage udgangspunkt i børnegruppen, sikre et tillidsfuldt miljø hvor børnenes egne ressourcer kan komme i spil. For at det lykkes skal personalet på forhånd tydeliggøre rammerne for samlingen så børnene har mulighed for at deltage. Gennem tilrettelæggelse, af lege og forskelligartede aktiviteter, kommer man rundt om social læring, fællesskaber og medindflydelse. Det kan være lege der bygger på samarbejde, fysisk kontakt og at man ser hinanden. Helt simpelt er navneopråb, hvor børnene skiftes til at råbe op. Det enkelte barn er i fokus og skal både lyttes til og respekteres i sin rolle som dirigent. Det sproglige aspekt er en vigtig del af samlingen. I det sproglige er der fokus på opmærksomhed, rammesætning og fællesskab. Forståelsen af en aktivitet bygger i høj grad på verbal kommunikation. De pædagogiske aktiviteter kan understøtte sproglige udvikling, sprogforståelse, ordforråd og sætningsdannelse. Der kan arbejdes med tal, begreber, rim og remser, sang og historiefortælling. Børn er forskellige i brugen af deres egen fysik, nogle børn bruger kroppen meget og andre er i gang med at lære om deres egen krop. I den kropslige aktivitet skal der tages hensyn til børnenes udgangspunkt og de voksne skal være gode rollemodeller, der gennem deltagelse viser at den fysiske aktivitet er en god og rar oplevelse.

Samling i børnehaven holdes hver dag kl. 9.00. Vi sætter os i en rundkreds, så alle kan se hinanden. Hver dag er det et nyt barn der står for navneopråb. Vi har en bog med billeder af børnene, det giver god mening i forhold til børnenes udgangspunkt.

 Til samling laver vi forskellige aktiviteter, der både afspejler børnenes kunnen og udfordrer dem. Vi arbejder med en inkluderende pædagogik der kaldes Pædagogisk Bagdør. Den Pædagogiske Bagdør giver børnene en mulighed for at kunne deltage i aktiviteten ud fra deres eget udgangspunkt. Det giver også personalet en mulighed for at kunne arbejde inkluderende med børnegruppen. Og på sigt få alle børn til at deltage på lige fod og på eget initiativ.

Et eksempel på inkluderende arbejde i samlingen kan være:

Til samling har vi en stor faldskærm, alle børn sidder rundt om faldskærmen og holder fast i kanten. Der er en skumgummi bold inde på faldskærmen. Alle børn er med til at løfte faldskærmen, så bolden ryger op i luften. En god samarbejdsøvelse. Derefter tager vi en masse små lette bolde og smider dem på faldskærmen. Alle boldene fylder luften og er hurtigt over hele lokalet. Et enkelt barn bliver lidt nervøs og utryg ved alle boldene i luften. Normalt får barnet lov til at trække sig og kigge på, og de voksne finder en måde barnet kan deltage. I dette tilfælde finder barnet selv ud af en måde at deltage i aktiviteten. Barnet løber rundt og samler alle boldene op i en kasse, som vi derefter tømmer på faldskærmen.

 

Dokumenter