Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Stjernen logo
Mobil menu

Børnehuset Stjernen

Her på vores hjemmeside er kan man læse om "Hvem vi er", "Hvordan vi arbejder", fakta om institutionen, vores grundlæggende værdier og pædagogiske overvejelser der ligger til grund for vores daglige arbjde.

Vi opdaterer hjemmesiden løbende og indholdet reviderer vi i personalegruppen en gang om året. Forældrebestyrelsen skal i samarbejde med os, gennemgå indholdet ca. hvert andet år.

Børnehuset Stjernen er en kommunal institution beliggende i den ydre del af Frederiksberg kommune, i forlængelse af AKB’s beboelsesområde Stjernen. Institutionen åbnede i august 1996.

Vi bor i et stort to etagers hus med store vinduer. Hver børnegruppe har en stue samt et mindre tilhørende rum, et lille depot og et badeværelse. Herudover er der et fællesrum i forlængelse af gangarealet både i stuen og på 1. sal, som dagligt benyttes til dans, leg, bevægelse eller andet.

Vi har en stor dejlig legeplads, der ligger roligt ind mod Stjernens bebyggelse. Her har vi en stor sandkasse, et ”sørøverskib”, sansegynge, alm. Gynger, legehuse, vippedyr, cykelbakke og en lille boldbane. Endvidere er der små hyggelige kroge, hvor børnene kan lege mere uforstyrret. Vi bruger legepladsen dagligt uanset vind og vejr.

Vi er en integreret institution der er normeret til 39 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn fordelt på to etager og 6 stuer. Max. kapacitet er 42 vuggestue og 64 børnehavebørn.

Vi er 25 ansatte herunder også studerende og køkkenpersonale.

Vi er beliggende i et spændende og sammensat område af Frederiksberg. Vi er et mangfoldigt hus med god atmosfære, en stabil personalegruppe, med et fælles ønske om at yde vores bedste for at sikre den højeste kvalitet i det pædagogiske arbejde, hver eneste dag.  Vi ønsker at sikre alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi stræber efter at alle børn føler sig som en del af et sjovt, inspirerende, lærerigt fællesskab hvor legen er essentiel. Vi arbejder hele tiden på, at tilrettelægge og forfine det pædagogiske arbejde så vi styrker børnenes livsduelighed og skoleparathed. Stjernens ledelse prioriterer faglig sparring tæt på praksis og at pædagogerne har indflydelse på egen hverdag. Vi har et godt samarbejde med forældrene og møder alle familier, uanset baggrund, med rummelighed og anerkendelse.

Vores hus repræsenterer omkring 20 forskellige nationaliteter fra Norden, Europa og resten af verden. I det pædagogiske arbejde har vi et særligt fokus på sprog og sprogstimulering over hele dagen. Dette er en integreret del i denne ”nye styrkede læreplan”, i det praktisk pædagogiske arbejde og kan ses bredt gennem alle aktiviteter og rutiner over dagen.

Vi har fokus på det æstetiske legemiljø både inde og ude. Vores legeplads giver børnene rig mulighed for at gå på opdagelse uanset alder. Legepladsen ser vi som et aktivitetsrum både for børn og personale. Legepladsen ligger som en lille oase omkranset af Stjernens bebyggelse med skyggefulde træer og små hyggelige lege-stationer fordelt på arealet. Den er indrette i niveauer med forskellige planter og legehuse, natur hjørne med Bille hotel, Find-et dyr- plancher, stort træ-sørøverskib, Hockeybane, gynger, sandkasse og diverse tilbud af cykler og bolde.

Indenfor har vi fokus på at barnet føler sig inspireret og motiveret til at gå på opdagelse. Vi fokuserer på at skabe et børne- miljø hvor æstetikken er central og tilbuddene på en gang udfordrer og er tilpasset børnenes alder.