Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Stjernen logo
Mobil menu

Godmorgen

I Børnehuset Stjernen prioriterer vi modtagelsen af børnene meget højt, da vi mener at det er essentielt at børn og forældre føler sig velkomne i huset. 

Børn og voksnes start på dagen har stor betydning for resten af dagen. Derfor handler morgenens pædagogiske læringsmiljø om at skabe rammer, der kan give børnene en god start på dagen. De rammer handler bl.a. om den stemning vi sætter med den måde, vi møder børnene og deres forældre, om de børnefællesskaber vi skaber rammer for og om den type aktiviteter, der foregår i tidsrummet

Vi møder altid barnet ved at udvise glæde over at se ham/hende. Ex: "Godmorgen Marie, hvor er det dejligt at se dig". Vores fokus er på barnet får en oplevelse af, at det bidrager til  stuefællesskabet ved sin ankomst og deltagelse. Derved styrkes barnets selvfølelse og selvværd, og han/hun oplever at være betydningsfuld.

Vi er meget bevidste om, at afleveringssituationen kan være sårbar og svær for både barn og forældre. Hvis vi tager imod et barn, der synes det er svært at sige farvel til mor eller far, så giver vi barnet tid til at udtrykke at det er svært. Vi hjælper barnet med at sætte ord på sine følelser. Ex: "Du synes det er svært at sige farvel til far", "Det kan jeg godt forstå", "Jeg passer på dig til far henter dig senere.

I børnehaven har vi også fokus på børnenes stigende selvstædighed. Når børnene begynder at vise tegn på, at de er klar til en hurtigere aflevering, får de mulighed for at sige farvel til mor/far enten ved hoveddøren eller indgangen til første sal, hvor børnehaven ligger. Der er altid en voksen i døren til at tage imod og hjælpe dem. Børnene hænger selv tøjet i garderoben og går ind på stuen for at vaske hænder. Børnene vokser med opgaven og både deres selvstændighed og selvhjulpenhed kommer i spil.

Forældre er altid velkomne til at ringe og høre, hvordan det går med deres barn hvis det har været en svær aflevering.